Psykoterapi - få et bedre liv

Gentager du de samme dårlige mønstre igen og igen? Har du brug for at bearbejde sorg, kriser eller traumer? Er du stresset, depressiv, angst m.m.? Har du samlivsproblemer? Er du blevet ”ramt” af en livstruende sygdom? Vil du gerne lære dig selv bedre at kende? Ønsker du højere livskvalitet?

Synes du at det er ubehageligt at skulle fortælle andre om dine problemer. Finder du det for privat, pinligt eller skamfuldt at bede om hjælp til dine personlige problemer eller problemer i dit parforhold? Så er du ikke alene. I vores kultur lærer vi fra barnsben, at det er stærkt at stå alene, og at følelser er noget man skal kontrollere og holde for sig selv. Men tro mig, de fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv, haft brug for støtte eller hjælp til at klare livets udfordringer, så du står ikke alene.

Med mig som terapeut, får du plads og ro til at finde ud af, hvad der foregår i dig og hvorfor du føler, reagerer og handler, som du gør.

Det kan være svært at acceptere at livet pludselig virker trist, gråt og meningsløst. At føle sig ensom, forkert eller trist er meget smertefuldt, fordi de færreste af os har lært at forholde os til vores følelser. Derfor er terapi både støttende, helende og udviklende.

Noget uventet sker: en ulykke, sygdom, dødsfald i familien, eller du bliver fyret eller kommer ind i en livskrise. I sådanne situationer kan det være svært at overskue hvad det er, du har brug for, men det hjælper jeg dig med. Du behøver ikke forberede dig, vi bruger den første samtale til at spore os ind på, hvad du gerne vil have hjælp til. Et terapiforløb med mig kan foregå i kortere, længere eller skiftende perioder. Det er helt op til dig.

 

Denive Terapi

Jeg tilbyder

  • Parterapi
  • Skilsmisser
  • Børn og unge
  • Stresstilstande
  • Identitetskriser
  • Meningsløshed
  • Chok og traumer
  • Særlige sensitive
  • Præstationsangst
  • Teenager udfordringer
  • Traumatiske oplevelser
  • Depressioner og angst
  • Misbrugsproblematikker
  • Stop nu krigen mor og far
  • Sundhed, motion og vægttab
  • Eksistentielle kriser (meningsløshed)

 

Det terapeutiske rum skaber tryghed

Denive Terapi

Jeg ønske at skabe et rum, hvor det dybeste i dig føler sig mødt og set. Alt hvad vi gør udgår fra dette sted og hjælper dig til at finde mening og vil give følelsen af at leve dit liv fuldt og helt.

Når du kommer i terapi hos mig, lægger jeg vægt på, at du føler dig tryg, jeg ved det kan være et stort skridt at skulle tale om det der er svært. Vi tager afsæt i de udfordringer du har i dit liv, uanset om det er kropsligt, psykisk eller mentalt. Vi arbejder hen imod at du kommer i balance og frigøres fra sindets fængsel og gamle psykiske blokeringer. Samtidig vil jeg hjælpe jeg dig med at komme i kontakt med den du dybest set er, så du med klarhed og personlig kraft med dig selv som fast ståsted, kan navigere på din livsvej. Du har ret til at blive rummet, ret til at være enestående, ret til at blive elsket og værdsat for den du er.